Så er opgaven afleveret.

Så lykkes det os at få afleveret den endelige opgave. meget af det er teiroen fra de foregående sider men en del var vi også nød til at sortere fra. Vi føler selv at vi kom langt rundt omkring alle vinklerne i vores problemformulering og føler det er en god opgave vi har afleveret. Så må vi bare håbe vores lære er enig.

Nu er vi så i gang med at forberede vores fremlæggelse. Jubiii.

Vejledning

Efter god vejledning fra vores vejleder. Er vi nu rigtig godt i gang med at bygge videre på vores opgave.
Det næste bliver at få sat selve opgave sammen og komme med konkrete eksempler i vores teori ud fra vores case.


Pt er vi ikke så gode til alle sammen at komme ind og skrive på vores blog. Da det driller lidt med at vi ikke kan logge ind samtidig. Dette skyldes nok at bloggen kun er beregnet til at der er en bruger. Dette har vi dog valgt at se lidt bort fra, da vi syndes det er et smadder godt redskab, at kunne bruge i fremtiden. Da vi på den måde altid ved hvor vi kan finde vores teori og gode link.

Så pt foregår alt kommunikation over nettet på facebook, hvor alt vi har skrevet bliver lagt op og alle kommer med kommentarer. Vi har så valgt en der er ansvarlig for at få lagt det hele op på bloggen.
Vi kan næsten alle sammen finde rundt inde på bloggen, da der kun er 1 i gruppen som ikke er van til at arbejde med blog fra vores linjefag.
Derfor har vi valgt ikke at bruge flere kræfter på at få det op at køre, så vi alle sammen kan komme på samtidig. Da alle kan hente de oplysninger de skal bruge.

Planene er at den ene i gruppen som ikke er vant til bloggen bliver sat ind i det af de andre og der ved opnår fortrolighed med det arbejde og de fordele der er i at bruge blog.

Virksomhedsgøreselse

Virksomhedsgørelse:

 

For at belyse virksomhedsgørelsen af danske daginstitutioner har vi valgt at tage udgangspunkt i Henrik Herløv Lunds anskuelser (Hen14). For at forklare det pres lederne i daginstitutionerne er udsat for, har vi benyttet os af Dorthe Pedersens (pedersens) (Ifs)teorier om blandt andet. De modsatrettede krav.

 

Definition på virksomhedsgørelse:

 

Virksomhedsgørelse af danske daginstitutioner, er sket i direkte forlængelse af en række tiltag igangsat under Anders Fogh Rasmussen, der tilsammen går under navnet Kvalitetsreformen (stm). Kvalitetsreformen blev sat i værk i forbindelse med de danske finanslove i 2009 og 2010. Reformen er en styrings- og administrationsreform, og reformens kerne var, at indføre markedsøkonomiske modeller i den offentlige sektor, bl.a. gennem udlicitering, borgerens frie valg, og markedsstyring. Derfor tager reformen da også sit udgangspunkt i 1980’ernes Ny liberale opgør med velfærdsstaten, New Public Management, der foreslår større markedsorientering i den offentlige sektor (Gyldendal, den store Danske)

 

Konsekvens af virksomhedsgørelse:

 

Mere konkret, betyder virksomhedsgørelsen, at lederne i institutionerne er nødt til at forholde sig til kunder frem for borgere, til øgede lovkrav og til en professionaliseret organisering. Som Henrik Herløv Lund (Hen14)beskriver det, er Borgeren er ikke medborger, men forbruger, og de offentlige medarbejdere er servicemedarbejdere, ligesom offentlige velfærdsydelser bliver til serviceproduktion”.

 

Ledere i daginstitutioner er igennem en række reformer blevet til det der går under betegnelsen decentrale ledere. En af ændringen er b la. at lederne har fået mere autonomi/råderum, men også i højere grad skal stå til regnskab for konsekvenserne, af de enkelte beslutninger. Vi ser i casen en leder der per automatik afviser flytning af stue, fordi hun er bange for “rutsjebane effekt”.  ”Hvad ville der ske hvis flere forældre fik samme ide?” siger lederen i casen. Man kunne også forestille sig at hun var motiveret til at afvise flytning, for at skåne den upopulære pædagog, der ikke har et godt samarbejde med den pågældende forældre. Der kan også være helt 3. grunde.

 

Opsummering af virksomhedsgørelse:

 

Vi ser det som et udtryk for virksomhedsgørelse, når lederen i dette tilfælde vælger, at tage det op med forældrebestyrelsen. Dels kan man sige det er i kraft af, at hun gerne vil yde service over for forælderen ved at gå videre til rette myndighed ”forældrebestyrelsen” (Vang, 2011). Alternativt kunne lederen bare have affejet forælderen med et “sådan gør vi ikke her” men som virksomhed er man nød til at imødekomme kundernes krav/ønsker eller i det mindste kommunikere årsagen til ”sådan gør vi ikke her” på en måde så kunden forstår, at det er gavnligt for kunden selv. Man er nødt til, at fremlægge dette på en måde, så kunden føler sig serviceret tilfredsstillende. Lykkedes dette ikke vil kunden/forælderen vælge, at finde en anden virksomhed/institution der opfylder kundens ønsker og behov. På den måde er lederen og institutionen afhængig af tilfredshed. Institutionens eksistensgrundlag er at brugerne er tilfredse og derved ønsker at benytte virksomheden/institutionen.

 

Man kan argumentere for, at ovenstående er et udtryk for virksomhedsgørelse.

Man kan her sammenligne med, hvordan tingene har ændret sig ift. det traditionelle samfund. Førhen var det autoriteten der suverænt bestemte reglerne og her indordnede man sig i højere grad. I dag, i det senmoderne samfund har forældrene ”brugerne” en så stor stemme, at der er blevet lavet en bestyrelse. Her bliver dilemmaer, forslag osv. taget op til overvejelse og forældrene har medbestemmelse som aldrig før. ”eksempel sukker politik i diverse institutioner”

 

Betydningen af virksomhedsgørelse kunne ud fra casen være, at forælderen ønsker at skifte stue fordi der er utilfredshed med serviceproduktionen ”personalet”. Hun mener der er bedre service på den anden stue, derfor vil hun hellere derhen. I stedet for at forsøge at arbejde med stuepædagogen om et bedre forløb, ønsker hun i stedet den ”nemme” løsning, som i dette tilfælde vil være at skrifte stue.  På den måde håber forældreren at opnå større tilfredshed. 

 

På baggrund af de ovenfor nævnte faktorer, kan vi konkludere at det er blevet en mere kompliceret affære at være leder i en institution (Jensen, 2009). Lederne er udsat for modsatrettede krav, samtidig med at de i højere grad står til ansvar for institutionens succes.

 

Kilder:

Gyldendal, den store Danske. (u.d.). Hentet 04. Juni 2014 fra Gyldendal, den store Danske: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_f

pedersens, d. (u.d.). cbs. Hentet 03. Juni 2014 fra cbs.dk: http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/offentlig_ledelsedp.pdf

 

Ifs. (u.d.). Hentet fra lfs.dk/4540: https://www.lfs.dk/4540

James , M., & Jongeward, D. (1976, 9 oplag 1982). Født Vinder. I kap.2 (s. 19-55). København: Borgens Forlag.

James , M., & Jongeward, D. (1976, 9 oplag 1982 side 31). Født Vinder. I kap.2. København: Borgens Forlag.

Jensen, T. (13. mar 2009). DKNyt. Hentet 03. Juni 2014 fra dknyt.dk: http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=39857#.U42ngyh4Gkq

Klausen, K., Michelsen , J., & Mic, D. (u.d.). Lederne. Hentet 03. Juni 2014 fra http://www.lederne.dk/.../52F01D.../0/Dendecentraleleder.pdf: Side 2-11

Stm. (u.d.). Hentet 04. Juni 2014 fra stm.dk: http://www.stm.dk/multimedia/P_vej_mod_en_kvalitetsreform.pdf

Vang, B. o. (Januar 2011). institutioner. Hentet 25. Maj 2014 fra institutioner.dk: http://www.institutioner.dk/klynger/valby/filer/1323velkommetilforaeldrebestyrelseogforaeldreraadikbhkommune.pdf

 

 

 

 

 

 

 

På vej mod en kvalitetsreform

Debat pjece om kvalitetsreform

http://www.stm.dk/multimedia/P_vej_mod_en_kvalitetsreform.pdf

Thun´s Kommunikationskvadrant

Thun’s Kommunikationskvadrat

Ifølge Friedeman Schulz Von Thun kommunikerer vi på 4 forskellige kommunikationsniveauer på samme tid. De 4 niveauer er:

1 - Faktuelle niveau ( Blå ): Er den verbale information om bestemte fakta.
2 - Relationsniveau ( Gul): Her fortæller vi gennem selve formuleringen og de forskellige non-verbale tegn, hvilken relation vi har til vedkommende. Dvs. om vi taler om vi taler ned eller op til vedkommende.  
3 - Selvfremstillingsniveau ( Grøn ): Her viser vi noget af os selv for den anden. Vi viser hvordan vi tænker og føler.              

                                   Tilsigtet selvfremstilling

                                   Utilsigtet selvfremstilling
4 - Appel-niveauet (Rød ): Her ligger der en åben eller underforstået appel til den om at gøre noget bestemt, eller tænke og føle noget.

se billeder på nedenstående link

http://www.schulz-von-thun.de/index.php?article_id=71

Dobbelte budskaber
Forstyrrelser i kommunikation opstår af mange forskellige grunde. Thun anser dobbelte budskaber som en årsag til forstyrrelser i kommunikationen. F.eks. når den verbale og nonverbale budskaber ikke passer sammen.
Det dobbelte budskab kan også skyldes at der er flere appeller på samme tid i kommunikationen.

Kilderhenvisning:

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, systime 2008
https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/kommunikationsanalyse/thuns-kommunikationskvadrat

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund er overgangen fra det moderne samfund til det samfund vi har nu. De to mest kendte personer inden for det senmoderne samfund er: Anthony Giddens og Ulrich Beck.

Anthony Giddens var en engelsk sociolog. Giddens tre centrale kendetegn ved det senmoderne samfund er: adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, og udlejring af de sociale relationer.

Med adskillelsen af tid og rum mener Giddens, at tiden og det fysiske rum er blevet ophævet grundet de mange nye teknologier, vi har fået. Dvs. at hvor det førhen tog land til at komme fra det ene sted til det andet, men med udviklingen af transportmidlerne er det blevet nemmere at komme rundt i verden. Det er blevet nemmere at kommunikere med hinanden. Hvor det førhen kunne tage dage, før brevet kom til modtageren og tilbage til én selv, er det nu bare at sende en sms, mail eller lige at tage den over Skype. Hvis der er sket en ulykke/naturkatastrofe osv., er det bare lige at trykke på en knap på fjernbetjeningen eller lige at gå på internettet, og så kan man få alle informationerne at vide på meget kort tid.

Med udlejringen af de sociale relationer mener Giddens, at den sociale opdragelse og omsorg er rykket fra familien og hjemmet ud til de statslige institutioner. Dvs. at sociale relationer som fx børneopdragelse ikke foregår, i så høj grad som før, i hjemmet hos familien, nu er det vuggestuer, børnehaver og skoler, som har overtaget denne rolle. Dette gælder også for de ældre, hvor pasningen også foregik i hjemmet, men nu er blevet overtaget af plejehjem og sociale- og sundhedsassistenter. Det kræver altså tillid til hinanden, og det er ifølge Giddens afgørende for, at det senmoderne samfund ikke bryder sammen.

Udlejringen af de sociale relationer sker i bund og grund fordi, at kvinderne også er på arbejdsmarkedet, hvor det førhen i det traditionelle samfund kun primært var mændene, som gik på arbejde, mens kvinderne var hjemme og passe børnene og huset. Så når begge forældre er på arbejde, kræver det nogle til at se efter deres børn, til de selv kan tage over, når de engang kommer hjem.

Med den øgede refleksivitet mener Giddens, at det enkelte individ skal overveje og træffe sine egne valg, og ud fra disse valg at skabe sig en identitet. Dvs. at vi selv skal skabe vores egne identitet, hvor det førhen i det traditionelle samfund, hvor ens identitet allerede var lagt fast på forhånd. Vi skal træffe besværlige valg, som måske vil komme til at påvirke vores fremtid. Nogle af disse valg kunne måske være, om hvilket gymnasium man skulle vælge. Også her gælder det om at have tillid. Tillid til eksperter og de informationer de kommer med, og tillid til de gymnasium, man nu en gang valgte at vælge, om det ville blive tre fede år socialt og fagligt, som forventet.

Kilde: Larsen, Ole Schultz. 2008 Psykologiens veje kp.1 og kp.17

 

Konflikt trappen

Konflikt trappen

 

Ud fra vores case har vi set lidt på konflikt trappen i forhold til hvordan lederen handler på moderens anmodning om at skifte stue.

Se billede på nedenstående link

 

Kilde:https://www.krifa.dk/fs/arbejdsmiljoe/kommunikation/2konflikten_topper.aspx

 

Trin 1: Hvis hun ikke havde lyttet til moderen og blankt havde afvist hende eller bare været uenig med hende i at der var en bedre kontakt med dem fra den anden stue. Ville der hurtigt have kunne opstå en spænding i mellem dem og samtalen have flyttet sig til næste trin.

 

Trin 2: Her kunne lederen have langt alt ansvaret for den dårlige kommunikation over på moderen og opfordret hende til selv at løse problemet. Moderen ville have kunne give lederen ansvaret for den dårlige kommunikation. Og der ville have været opstået misforståelser og tvivl omkring holdninger til problemet.

 

Trin 3: Her kunne problemet så vokse og nye og gamle sager vil dukke op som hver især ville kunne trække ind i holdningerne om hinanden.

 

Trin 4: Her ville ikke være nogen dialog tilbage og alt hvad der bliver sagt mellem parterne vil blive misforstået og ingen af dem vil høre hvad den anden sagde. De vil ikke længere snakke med hinanden men kun om hinanden og det vil her blive meget svært at få løst problemet uden hjælp ude fra.

 

Trin 5: Selve konflikten om det at skifte stue ville ikke længere betyde noget. Det hele er blevet sort og hvidt og det går nu kun ud på at hver især mener de har ret i deres meninger og de er nu blevet hinandens fjender.

Moderen vil her have blandet en masse andre forældre ind i hendes holdninger om lederen og lederen vil have blandet pædagogerne ind i det.

 

Trin 6: Der føres nu åben krig mellem lederen og moderen og hver part vil gøre alt for at skade den anden.

Moderen ville her sikkert have forsøgt at få fyret lederen og lederne vil muligvis have gjort alt for at gøre moderen og barnet til de besværlige.

 

Trin 7: Her når konflikten så sit klimaks og moderen vil med garanti have fundet en anden børnehave. Parterne ville ikke længere kunne være i samme rum og de vil gøre alt for at undgå hinanden.

 

Turen op af trappen ville kunne gå hurtigt men ville også kunne foregå på over længere tid.

http://konfliktloesning.dk/side/15/konflikttrappen