Virksomhedsgøreselse

Virksomhedsgørelse:

 

For at belyse virksomhedsgørelsen af danske daginstitutioner har vi valgt at tage udgangspunkt i Henrik Herløv Lunds anskuelser (Hen14). For at forklare det pres lederne i daginstitutionerne er udsat for, har vi benyttet os af Dorthe Pedersens (pedersens) (Ifs)teorier om blandt andet. De modsatrettede krav.

 

Definition på virksomhedsgørelse:

 

Virksomhedsgørelse af danske daginstitutioner, er sket i direkte forlængelse af en række tiltag igangsat under Anders Fogh Rasmussen, der tilsammen går under navnet Kvalitetsreformen (stm). Kvalitetsreformen blev sat i værk i forbindelse med de danske finanslove i 2009 og 2010. Reformen er en styrings- og administrationsreform, og reformens kerne var, at indføre markedsøkonomiske modeller i den offentlige sektor, bl.a. gennem udlicitering, borgerens frie valg, og markedsstyring. Derfor tager reformen da også sit udgangspunkt i 1980’ernes Ny liberale opgør med velfærdsstaten, New Public Management, der foreslår større markedsorientering i den offentlige sektor (Gyldendal, den store Danske)

 

Konsekvens af virksomhedsgørelse:

 

Mere konkret, betyder virksomhedsgørelsen, at lederne i institutionerne er nødt til at forholde sig til kunder frem for borgere, til øgede lovkrav og til en professionaliseret organisering. Som Henrik Herløv Lund (Hen14)beskriver det, er Borgeren er ikke medborger, men forbruger, og de offentlige medarbejdere er servicemedarbejdere, ligesom offentlige velfærdsydelser bliver til serviceproduktion”.

 

Ledere i daginstitutioner er igennem en række reformer blevet til det der går under betegnelsen decentrale ledere. En af ændringen er b la. at lederne har fået mere autonomi/råderum, men også i højere grad skal stå til regnskab for konsekvenserne, af de enkelte beslutninger. Vi ser i casen en leder der per automatik afviser flytning af stue, fordi hun er bange for “rutsjebane effekt”.  ”Hvad ville der ske hvis flere forældre fik samme ide?” siger lederen i casen. Man kunne også forestille sig at hun var motiveret til at afvise flytning, for at skåne den upopulære pædagog, der ikke har et godt samarbejde med den pågældende forældre. Der kan også være helt 3. grunde.

 

Opsummering af virksomhedsgørelse:

 

Vi ser det som et udtryk for virksomhedsgørelse, når lederen i dette tilfælde vælger, at tage det op med forældrebestyrelsen. Dels kan man sige det er i kraft af, at hun gerne vil yde service over for forælderen ved at gå videre til rette myndighed ”forældrebestyrelsen” (Vang, 2011). Alternativt kunne lederen bare have affejet forælderen med et “sådan gør vi ikke her” men som virksomhed er man nød til at imødekomme kundernes krav/ønsker eller i det mindste kommunikere årsagen til ”sådan gør vi ikke her” på en måde så kunden forstår, at det er gavnligt for kunden selv. Man er nødt til, at fremlægge dette på en måde, så kunden føler sig serviceret tilfredsstillende. Lykkedes dette ikke vil kunden/forælderen vælge, at finde en anden virksomhed/institution der opfylder kundens ønsker og behov. På den måde er lederen og institutionen afhængig af tilfredshed. Institutionens eksistensgrundlag er at brugerne er tilfredse og derved ønsker at benytte virksomheden/institutionen.

 

Man kan argumentere for, at ovenstående er et udtryk for virksomhedsgørelse.

Man kan her sammenligne med, hvordan tingene har ændret sig ift. det traditionelle samfund. Førhen var det autoriteten der suverænt bestemte reglerne og her indordnede man sig i højere grad. I dag, i det senmoderne samfund har forældrene ”brugerne” en så stor stemme, at der er blevet lavet en bestyrelse. Her bliver dilemmaer, forslag osv. taget op til overvejelse og forældrene har medbestemmelse som aldrig før. ”eksempel sukker politik i diverse institutioner”

 

Betydningen af virksomhedsgørelse kunne ud fra casen være, at forælderen ønsker at skifte stue fordi der er utilfredshed med serviceproduktionen ”personalet”. Hun mener der er bedre service på den anden stue, derfor vil hun hellere derhen. I stedet for at forsøge at arbejde med stuepædagogen om et bedre forløb, ønsker hun i stedet den ”nemme” løsning, som i dette tilfælde vil være at skrifte stue.  På den måde håber forældreren at opnå større tilfredshed. 

 

På baggrund af de ovenfor nævnte faktorer, kan vi konkludere at det er blevet en mere kompliceret affære at være leder i en institution (Jensen, 2009). Lederne er udsat for modsatrettede krav, samtidig med at de i højere grad står til ansvar for institutionens succes.

 

Kilder:

Gyldendal, den store Danske. (u.d.). Hentet 04. Juni 2014 fra Gyldendal, den store Danske: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_f

pedersens, d. (u.d.). cbs. Hentet 03. Juni 2014 fra cbs.dk: http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/offentlig_ledelsedp.pdf

 

Ifs. (u.d.). Hentet fra lfs.dk/4540: https://www.lfs.dk/4540

James , M., & Jongeward, D. (1976, 9 oplag 1982). Født Vinder. I kap.2 (s. 19-55). København: Borgens Forlag.

James , M., & Jongeward, D. (1976, 9 oplag 1982 side 31). Født Vinder. I kap.2. København: Borgens Forlag.

Jensen, T. (13. mar 2009). DKNyt. Hentet 03. Juni 2014 fra dknyt.dk: http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=39857#.U42ngyh4Gkq

Klausen, K., Michelsen , J., & Mic, D. (u.d.). Lederne. Hentet 03. Juni 2014 fra http://www.lederne.dk/.../52F01D.../0/Dendecentraleleder.pdf: Side 2-11

Stm. (u.d.). Hentet 04. Juni 2014 fra stm.dk: http://www.stm.dk/multimedia/P_vej_mod_en_kvalitetsreform.pdf

Vang, B. o. (Januar 2011). institutioner. Hentet 25. Maj 2014 fra institutioner.dk: http://www.institutioner.dk/klynger/valby/filer/1323velkommetilforaeldrebestyrelseogforaeldreraadikbhkommune.pdf