Transaktionsanalysen

Transaktionsanalysen.

 

Transaktionsanalysen indeholder fire slags analyse:

·         Strukturanalyse – Analyse af den individuelle personlighed.

·         Transaktionsanalyse – Analyse af hvad folk siger og gør til hinanden.

·         Spilanalyse – Analyse af skjulte transaktioner, der føre til en gevinst.

·         Drejebogsanalyse – Analyse af specielle livsdramaer, personen tvangsmæssigt gennemspiller.

 

Introduktion til Strukturanalysen.

 

Strukturanalysen giver mulighed for at svare på spørgsmål som fx

·         Hvem er jeg?

·         Hvorfor handler jeg, som jeg gør?

·         Hvordan er jeg blevet sådan?

 

Dette er en metode til at analysere et menneskes tanker, følelser og adfærd. Den har grundlag i Egotilstande.

 

Et eksempel her kunne være en mor, skælder højlydt sine støjende og stridslystne børn ud. Hendes ansigt skuler. Hendes stemme er skinger. Hendes arm er spændt og hun holder den op i luften. Pludselig ringer telefonen, og hun hører en vens stemme. Moderens stilling, tonefald og udtryk begynder at forandre sig. Hendes stemme bliver velklingende. Hendes arm, der før var spændt ligger nu roligt i hendes skød.

 

Egotilstanden defineres af Berne som ”Et sammenhængende følelses- og oplevelsesmønster, der står i direkte forhold til et tilsvarende sammenhængende adfærdsmønster”.

Ifølge Berne fungerer hjernen således at der bevares komplette oplevelser i seriel rækkefølge, i en form som beskrives som ”egotilstande” dvs. at egotilstandende rummer den naturlige oplevelsesmåde og den naturlige måde at registrere oplevelser i deres helhed. Men oplevelserne opleves også som adskilte dele.

 

Med andre ord det der sker med en person, registreres i hjernen og nervesystem, som opfatter alt hvad en person oplevede i sin barndom, alt hvad der lærtes af sine forældrefigurer, opfattelse af begivenheder, følelserne som var forbundet med begivenhederne og de forvrængninger man tilføre sine erindringer. Vores erindringer er lagret som på en video, de kan spilles igen og igen og begivenhederne kan huskes og genopleves.

 

Vi har alle 3 egotilstande, som er adskilte og forskellige adfærdskilder:

·         Forælder egotilstanden.

·         Voksen egotilstanden.

·         Barne egotilstanden.

 

Disse tre egotilstande er ikke abstrakte begreber, men virkelighed ”Forælder, Voksen og Barn repræsenterer virkelige mennesker, der eksisterer nu, eller som engang har eksisteret”.

Personlighedens struktur er fremstillet i diagrammer (bogen s. 31)

 

Forældre egotilstanden bygger på holdninger og den adfærd, der er indoptaget fra ydre kilder, først og fremmest forældrene. Udadtil udtrykkes den ofte over for andre i fordomsfuld, kritik og omsorgsfuld adfærd. Indadtil opleves den som gamle forældrebudskaber, der stadig påvirker det indre Barn.

 

Voksen egotilstanden har ikke noget med personens alder at gøre. Den retter sig imod den aktuelle virkelighed og objektive informationsindsamling. Den er organiseret, tilpasningsdygtig, intelligent og fungere ved at afprøve virkeligheden, udregne sandsynligheder og lidenskabsløst.

 

Barne egotilstanden rummer alle de naturlige impulser, som et lille spædbarn har. Den rummer også registreringerne af de tidlige oplevelser, hvordan det reagere på disse og de ”grundholdninger” som indtages over for sig selv og andre. Dette kommer til udtryk som ”gammel” adfærd tilbage fra barndommen.

 

Når vi handler, tænker og føler som vi så vores forældre gøre, er vi i forælder egotilstanden. Når vi beskæftiger os med vores aktuelle virkelighed, indsamler fakta og beregner objektivt, er vi i Voksen egotilstanden. Og når vi føler og handler som vi gjorde, da vi var barn, er vi i Barne egotilstanden.

 

Fx En mand skulle undersøge en privat skole for sin søn. Da han aflagde rapport om det, han var nået frem til omkring skolen, hvor undervisningen bl.a. var uformel og der blev opmuntret til kreativitet, kunne man let iagttage tre adskilte reaktioner:

 

1.      ”Jeg kan ikke se, hvordan nogen kan lære noget i den skole, der er beskidt på gulvene!”

2.      ”Før jeg beslutter mig, tror jeg, at jeg burde undersøge skolens undervisningsniveau og evt. snakke med nogle andre forældre.”

3.      ”Orv, jeg ville virkelig gerne have gået på sådan en skole selv!”

Efterfølgende da han reflekterede over sine egne ovennævnte reaktioner analyserede han sig frem til at:

1.      Var den måde hans far ville have reageret på. (Forælder egotilstanden).

2.      Her besluttede han sig for at ville opsøge flere data om skolen (Voksen egotilstanden).

3.      Her erindrede han sine egne ulykkelige oplevelser fra skolen og forestillede sig, hvordan skægt han selv kunne have haft det i en skole som denne.

 

Fx ud fra casen: En mor aflevere sin dreng på den samme stue hver morgen og oplevere en bedre kontakt med pædagogerne der og vil derfor gerne have flyttet drenge til den stue.

 

1. Der er aldrig nogle af de pædagoger fra drengens stue. De gider nok slet ikke være her. 

2. Før jeg går, snakker jeg lige med dem, som der er her så de ved hvem min dreng er.

3. Ovre. Denne stue kan jeg godt lide de har alt det fede lege tøj.

 

Efterfølgende da han reflekterede over sine egne ovennævnte reaktioner analyserede han sig frem til at:

 

1. Dette er den måde hendes mor ville have reageret.

2. Her beslutter hun sig for at ville opsøge flere data om stuen ( Voksen egotilstand).

3. Her inddrager hun sine egne ulykkelige oplevelser fra sin barndom om dårligt og manglende legetøj. Og kan se hvor sjovt hun ville have haft det hvis hun havde været på den stue som barn.

 

 

Udvikling af egotilstandene

 

Det lille spædbarns opmærksomhed er rettet imod egne behov og velvære. Det forsøger at undgå smertefulde oplevelser og det reagere på følelsesniveauet med alt hvad det har og er. Egotilstanden hos det spæde barn optræder næsten med det samme. Indflydelsen på Barne egotilstanden er endnu ikke fastlagt hos det spæde barn.

 

Det næste der udvikler sig , er Forælder egotilstanden den komme oftest til udtryk første gang, når det lille barn første gang begynder at lege at det passer børn og forsøger at efterligne sine forældre.

Voksen egotilstanden udvikles når barnet forsøger at få mening i sin verden og når det opdager at det er i stand til at manipulere med andre. Fx Det kan spørge: ”Hvorfor skal jeg spise, når jeg ikke er sulten?” og samtidig have forståelsen for at det kan manipulere de voksne ved at forgive en mavepine, når det ikke har lyst til at spise.

 

Introduktion til analysen af Transaktioner.

 

Alt, hvad der sker mellem mennesker, vil indeholde en transaktion mellem deres egotilstande. Når en person sender en besked til en anden, forventer man et svar. Alle transaktioner kan klassificeres som følgende:

 

1.      Komplementære.

2.      Krydsede, eller

3.      Skjulte

 

Komplementær transaktion opstår når et budskab, udsendes fra en bestemt egotilstand, og for den forudsagte reaktion fra en bestemt egotilstand hos den anden person. Den komplementære transaktion er en televant og forventet reaktion som følger sunde menneskelige forholds naturlige forskrifter. Den komplementære transaktion kan forekomme mellem alle egotilstandene. Man kan også sige hvis svaret er det forventede, er transaktionen komplementær. (Se evt. eksemplerne s. 37).

 

Krydsede transaktioner opstår når to mennesker står og stirre på hinanden. Vender ryggen til hinanden, er uvillige til at fortsætte transaktionen eller er forundrede over det der lige er sket imellem dem, det er sandsynligt, at de lige har oplevet en krydset transaktion. Denne transaktion opstår, når der kommer en uventet reaktion på stimulusen. Den upassende egotilstand aktiveres, og transaktionslinierne mellem dem krydses. På dette tidspunkt vi som mennesker tildens til at trækker os tilbage, vende os bort fra hinanden eller dreje konversationen i en anden retning.

Skjulte transaktioner er de mest indviklede. De adskiller sig fra de komplementære og krydsede derved, at de altid omfatter mere end to egotilstande. Når et skjult budskab afsendes, skjules det under en socialt acceptabel transaktion.

 

Et eksempel kunne være fx

En bilsælger siger til kunden: ”Det her er vores bedste sportsvogn, men det kan være, at den er for vovet til dig.” Her sender han et budskab, der kan opfattes af både kundens Voksen egotilstand og af hans Barne egotilstand. Hvis kundens Voksen høre budskabet kan han svare: ”Ja, Du har ret, når man tager mit arbejde i betragtning.” Hvis hans Barn reagere, kan han svare: ”Jeg tager den, den er lige hvad jeg vil have.” et andet eksempel kunne være når en sekretær fremlægger et brev, der indeholder adskillige trykfejl, for sin chef. Dette opfordrer ham til at give hende en Forælder ydmygelse. Det samme sker fx når en student til stadighed afleverer sine opgaver for sent, udebliver fra timerne, skriver ulæseligt eller på en eller anden måde fremprovokerer det, der svarer til forældrekritik.

 

Spilanalyse

 

Vi mennesker spiller psykologiske spil med hinanden, der ligner spil som matador som folk spiller ved sammenkomster. Spillerne må kende spillet for at kunne spille med. Alle spil har en begyndelse, et fast sæt regler og en afsluttende gevinst. Psykologiske spil har dog et skjult formål, da de ikke spilles for sjovt. Berne definerer et psykologisk spil som et tilbagevendende sæt transaktioner, som ofte gentager sig, er overfladisk set fornuftige, med en skjult motivation også sagt på en anden måde transaktioner med trick. Der er tre bestemte elementer, der skal være til stede for at definere transaktioner som spil:

 

1.      En løbende serie komplementære transaktioner, der er antagelige på det sociale niveau,

2.      En skjult transaktion, som er det budskab, der ligger bag spillet, og

3.      En forudsigelig gevinst, der afslutter spillet og er det virkelige formål med at spille.

 

Psykologiske spil spilles for at vinde, men en person, der spiller spil som en måde at leve på, er ikke en vinder. Nogen gange handler personen som en taber for at vinde sit spil. Fx

Student: Jeg blev for længe oppe i går, og er ikke blevet færdig med min opgave (skjult: Jeg er en slem dreng, spark mig.)

Lærer: Du er uheldig. Det er sidste dag i dag, jeg kan modtage den opgave. ( Skjult: Ja, du er en slem dreng, og her er dit spark.)

Spil har en tildens til at gentage sig. Vi opdager at man siger de samme ting på den samme måde, idet det måske kun er tid og sted, der forandrer sig. Måske bidrager genopførelsen til det, der acceptable, afslappende niveau til det kriminelle mord/selvmord. (.Se evt. flere eksempler i bogen s.46 -47)

 

Introduktion til Drejebogsanalysen.

 

En drejebog kan kort defineres som en livsplan, der meget ligner en dramatisk scene, som individet føler sig tvunget til at spille igennem. En drejebog hænger sammen med de beslutninger og grundholdninger, barnet tager i en tidlig alder, Den findes i Barne egotilstanden og ”skrives” via transaktionerne mellem et barn og dets forældre. Spillene, der spilles, er en del af drejebogen. Når grundholdningerne og spillene genkendes, kan personen blive mere opmærksom på egen drejebog.

 

Vi bærer alle rundt på mange masker og har mange former for panser, der holder dets virkelighed indespærret og ukendt, endda for os selv. Muligheden for at møde sin egen virkelighed, lærer os selv at kende, kan være skræmmende. Måske fordi vi ubevidst frygter at møde det værste. Der ligger en skjult frygt gemt i det faktum, at vi også kan opdage det bedste. At opdage det værste er at stå over for beslutningen om, hvorvidt vi skal forsætte i de samme mønstre eller ej. Enhver opdagelse kan kræve forandringer, og er derfor angstprovokerende. Dette er imidlertid en skabende angst, man kan opfatte som spænding ved at forøge sine muligheder for at være en vinder.

 

Transaktionsanalysen er et redskab, du kan bruge til at lære dig selv at kende, til at finde ud af, hvordan dine forhold til andre er, og til at opdage det dramalignende forløb, dit liv tager.

 

Personlighedsstrukturens enhed er egotilstanden. Ved at blive opmærksom på egne egotilstande, kan man skelne mellem egne kilder til tanker, følelser og adfærdsmønstre. Man kan opdage, hvor der er uoverensstemmelse, og hvor der er enighed i din personlighed og der igennem blive mere opmærksom på de valg, der står åbne for dig.

 

Ved at analyse egne transaktioner kan man få mere bevidst kontrol over, hvordan man fungere sammen med andre, hvordan vi kommunikere med andre og hvordan måden vi kommunikere og argere overfor andre på fungere og hvor problemet eller misforståelserne om man så at sige opstår når kommunikationen klipper.

Litteratur henvisning til :

Muriel  James og Dorothy Jongeward

Født Vinder
Bogens forlag 1976. 9 oplag 1982
Oversat af Klaus Gormsen
Kap.2 s.19-55

 Jakob Munck

Lille Studiebog i Transaktionsanalyse
Forlaget Fremtid 1997
1 udgave, 1 oplag