lørdag den 31. maj 2014

Vejledning

Efter god vejledning fra vores vejleder. Er vi nu rigtig godt i gang med at bygge videre på vores opgave.
Det næste bliver at få sat selve opgave sammen og komme med konkrete eksempler i vores teori ud fra vores case.

Pt er vi ikke så gode til alle sammen at komme ind og skrive på vores blog. Da det driller lidt med at vi ikke kan logge ind samtidig. Dette skyldes nok at bloggen kun er beregnet til at der er en bruger. Dette har vi dog valgt at se lidt bort fra, da vi syndes det er et smadder godt redskab, at kunne bruge i fremtiden. Da vi på den måde altid ved hvor vi kan finde vores teori og gode link.

Så pt foregår alt kommunikation over nettet på facebook, hvor alt vi har skrevet bliver lagt op og alle kommer med kommentarer. Vi har så valgt en der er ansvarlig for at få lagt det hele op på bloggen.
Vi kan næsten alle sammen finde rundt inde på bloggen, da der kun er 1 i gruppen som ikke er van til at arbejde med blog fra vores linjefag.
Derfor har vi valgt ikke at bruge flere kræfter på at få det op at køre, så vi alle sammen kan komme på samtidig. Da alle kan hente de oplysninger de skal bruge.

Planene er at den ene i gruppen som ikke er vant til bloggen bliver sat ind i det af de andre og der ved opnår fortrolighed med det arbejde og de fordele der er i at bruge blog.

Virksomhedsgøreselse

Virksomhedsgørelse:

For at belyse virksomhedsgørelsen af danske daginstitutioner har vi valgt at tage udgangspunkt i Henrik Herløv Lunds anskuelser (Hen14). For at forklare det pres lederne i daginstitutionerne er udsat for, har vi benyttet os af Dorthe Pedersens (pedersens) (Ifs)teorier om blandt andet. De modsatrettede krav.

Definition på virksomhedsgørelse:

Virksomhedsgørelse af danske daginstitutioner, er sket i direkte forlængelse af en række tiltag igangsat under Anders Fogh Rasmussen, der tilsammen går under navnet Kvalitetsreformen (stm). Kvalitetsreformen blev sat i værk i forbindelse med de danske finanslove i 2009 og 2010. Reformen er en styrings- og administrationsreform, og reformens kerne var, at indføre markedsøkonomiske modeller i den offentlige sektor, bl.a. gennem udlicitering, borgerens frie valg, og markedsstyring. Derfor tager reformen da også sit udgangspunkt i 1980’ernes Ny liberale opgør med velfærdsstaten, New Public Management, der foreslår større markedsorientering i den offentlige sektor (Gyldendal, den store Danske)

Konsekvens af virksomhedsgørelse:

Mere konkret, betyder virksomhedsgørelsen, at lederne i institutionerne er nødt til at forholde sig til kunder frem for borgere, til øgede lovkrav og til en professionaliseret organisering. Som Henrik Herløv Lund (Hen14)beskriver det, er Borgeren er ikke medborger, men forbruger, og de offentlige medarbejdere er servicemedarbejdere, ligesom offentlige velfærdsydelser bliver til serviceproduktion”.

Ledere i daginstitutioner er igennem en række reformer blevet til det der går under betegnelsen decentrale ledere. En af ændringen er b la. at lederne har fået mere autonomi/råderum, men også i højere grad skal stå til regnskab for konsekvenserne, af de enkelte beslutninger. Vi ser i casen en leder der per automatik afviser flytning af stue, fordi hun er bange for “rutsjebane effekt”. ”Hvad ville der ske hvis flere forældre fik samme ide?” siger lederen i casen. Man kunne også forestille sig at hun var motiveret til at afvise flytning, for at skåne den upopulære pædagog, der ikke har et godt samarbejde med den pågældende forældre. Der kan også være helt 3. grunde.

Opsummering af virksomhedsgørelse:

Vi ser det som et udtryk for virksomhedsgørelse, når lederen i dette tilfælde vælger, at tage det op med forældrebestyrelsen. Dels kan man sige det er i kraft af, at hun gerne vil yde service over for forælderen ved at gå videre til rette myndighed ”forældrebestyrelsen” (Vang, 2011). Alternativt kunne lederen bare have affejet forælderen med et “sådan gør vi ikke her” men som virksomhed er man nød til at imødekomme kundernes krav/ønsker eller i det mindste kommunikere årsagen til ”sådan gør vi ikke her” på en måde så kunden forstår, at det er gavnligt for kunden selv. Man er nødt til, at fremlægge dette på en måde, så kunden føler sig serviceret tilfredsstillende. Lykkedes dette ikke vil kunden/forælderen vælge, at finde en anden virksomhed/institution der opfylder kundens ønsker og behov. På den måde er lederen og institutionen afhængig af tilfredshed. Institutionens eksistensgrundlag er at brugerne er tilfredse og derved ønsker at benytte virksomheden/institutionen.

Man kan argumentere for, at ovenstående er et udtryk for virksomhedsgørelse.

Man kan her sammenligne med, hvordan tingene har ændret sig ift. det traditionelle samfund. Førhen var det autoriteten der suverænt bestemte reglerne og her indordnede man sig i højere grad. I dag, i det senmoderne samfund har forældrene ”brugerne” en så stor stemme, at der er blevet lavet en bestyrelse. Her bliver dilemmaer, forslag osv. taget op til overvejelse og forældrene har medbestemmelse som aldrig før. ”eksempel sukker politik i diverse institutioner”

Betydningen af virksomhedsgørelse kunne ud fra casen være, at forælderen ønsker at skifte stue fordi der er utilfredshed med serviceproduktionen ”personalet”. Hun mener der er bedre service på den anden stue, derfor vil hun hellere derhen. I stedet for at forsøge at arbejde med stuepædagogen om et bedre forløb, ønsker hun i stedet den ”nemme” løsning, som i dette tilfælde vil være at skrifte stue. På den måde håber forældreren at opnå større tilfredshed.

På baggrund af de ovenfor nævnte faktorer, kan vi konkludere at det er blevet en mere kompliceret affære at være leder i en institution (Jensen, 2009). Lederne er udsat for modsatrettede krav, samtidig med at de i højere grad står til ansvar for institutionens succes.

Kilder:

Gyldendal, den store Danske. (u.d.). Hentet 04. Juni 2014 fra Gyldendal, den store Danske: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_f

pedersens, d. (u.d.). cbs. Hentet 03. Juni 2014 fra cbs.dk: http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/offentlig_ledelsedp.pdf

Ifs. (u.d.). Hentet fra lfs.dk/4540: https://www.lfs.dk/4540

James , M., & Jongeward, D. (1976, 9 oplag 1982). Født Vinder. I kap.2 (s. 19-55). København: Borgens Forlag.

James , M., & Jongeward, D. (1976, 9 oplag 1982 side 31). Født Vinder. I kap.2. København: Borgens Forlag.

Jensen, T. (13. mar 2009). DKNyt. Hentet 03. Juni 2014 fra dknyt.dk: http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=39857#.U42ngyh4Gkq

Klausen, K., Michelsen , J., & Mic, D. (u.d.). Lederne. Hentet 03. Juni 2014 fra http://www.lederne.dk/.../52F01D.../0/Dendecentraleleder.pdf: Side 2-11

Stm. (u.d.). Hentet 04. Juni 2014 fra stm.dk: http://www.stm.dk/multimedia/P_vej_mod_en_kvalitetsreform.pdf

Vang, B. o. (Januar 2011). institutioner. Hentet 25. Maj 2014 fra institutioner.dk: http://www.institutioner.dk/klynger/valby/filer/1323velkommetilforaeldrebestyrelseogforaeldreraadikbhkommune.pdf

onsdag den 28. maj 2014

På vej mod en kvalitetsreform

Debat pjece om kvalitetsreform

http://www.stm.dk/multimedia/P_vej_mod_en_kvalitetsreform.pdf

Thun´s Kommunikationskvadrant

Thun’s Kommunikationskvadrat

Ifølge Friedeman Schulz Von Thun kommunikerer vi på 4 forskellige kommunikationsniveauer på samme tid. De 4 niveauer er:

1 - Faktuelle niveau ( Blå ): Er den verbale information om bestemte fakta.
2 - Relationsniveau ( Gul): Her fortæller vi gennem selve formuleringen og de forskellige non-verbale tegn, hvilken relation vi har til vedkommende. Dvs. om vi taler om vi taler ned eller op til vedkommende.
3 - Selvfremstillingsniveau ( Grøn ): Her viser vi noget af os selv for den anden. Vi viser hvordan vi tænker og føler.

Tilsigtet selvfremstilling

Utilsigtet selvfremstilling
4 - Appel-niveauet (Rød ): Her ligger der en åben eller underforstået appel til den om at gøre noget bestemt, eller tænke og føle noget.

se billeder på nedenstående link

http://www.schulz-von-thun.de/index.php?article_id=71

Dobbelte budskaber
Forstyrrelser i kommunikation opstår af mange forskellige grunde. Thun anser dobbelte budskaber som en årsag til forstyrrelser i kommunikationen. F.eks. når den verbale og nonverbale budskaber ikke passer sammen.
Det dobbelte budskab kan også skyldes at der er flere appeller på samme tid i kommunikationen.

Kilderhenvisning:

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, systime 2008
https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/kommunikationsanalyse/thuns-kommunikationskvadrat

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund er overgangen fra det moderne samfund til det samfund vi har nu. De to mest kendte personer inden for det senmoderne samfund er: Anthony Giddens og Ulrich Beck.

Anthony Giddens var en engelsk sociolog. Giddens tre centrale kendetegn ved det senmoderne samfund er: adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, og udlejring af de sociale relationer.

Med adskillelsen af tid og rum mener Giddens, at tiden og det fysiske rum er blevet ophævet grundet de mange nye teknologier, vi har fået. Dvs. at hvor det førhen tog land til at komme fra det ene sted til det andet, men med udviklingen af transportmidlerne er det blevet nemmere at komme rundt i verden. Det er blevet nemmere at kommunikere med hinanden. Hvor det førhen kunne tage dage, før brevet kom til modtageren og tilbage til én selv, er det nu bare at sende en sms, mail eller lige at tage den over Skype. Hvis der er sket en ulykke/naturkatastrofe osv., er det bare lige at trykke på en knap på fjernbetjeningen eller lige at gå på internettet, og så kan man få alle informationerne at vide på meget kort tid.

Med udlejringen af de sociale relationer mener Giddens, at den sociale opdragelse og omsorg er rykket fra familien og hjemmet ud til de statslige institutioner. Dvs. at sociale relationer som fx børneopdragelse ikke foregår, i så høj grad som før, i hjemmet hos familien, nu er det vuggestuer, børnehaver og skoler, som har overtaget denne rolle. Dette gælder også for de ældre, hvor pasningen også foregik i hjemmet, men nu er blevet overtaget af plejehjem og sociale- og sundhedsassistenter. Det kræver altså tillid til hinanden, og det er ifølge Giddens afgørende for, at det senmoderne samfund ikke bryder sammen.

Udlejringen af de sociale relationer sker i bund og grund fordi, at kvinderne også er på arbejdsmarkedet, hvor det førhen i det traditionelle samfund kun primært var mændene, som gik på arbejde, mens kvinderne var hjemme og passe børnene og huset. Så når begge forældre er på arbejde, kræver det nogle til at se efter deres børn, til de selv kan tage over, når de engang kommer hjem.

Med den øgede refleksivitet mener Giddens, at det enkelte individ skal overveje og træffe sine egne valg, og ud fra disse valg at skabe sig en identitet. Dvs. at vi selv skal skabe vores egne identitet, hvor det førhen i det traditionelle samfund, hvor ens identitet allerede var lagt fast på forhånd. Vi skal træffe besværlige valg, som måske vil komme til at påvirke vores fremtid. Nogle af disse valg kunne måske være, om hvilket gymnasium man skulle vælge. Også her gælder det om at have tillid. Tillid til eksperter og de informationer de kommer med, og tillid til de gymnasium, man nu en gang valgte at vælge, om det ville blive tre fede år socialt og fagligt, som forventet.

Kilde: Larsen, Ole Schultz. 2008 Psykologiens veje kp.1 og kp.17

Konflikt trappen

Ud fra vores case har vi set lidt på konflikt trappen i forhold til hvordan lederen handler på moderens anmodning om at skifte stue.

Se billede på nedenstående link

Kilde:https://www.krifa.dk/fs/arbejdsmiljoe/kommunikation/2konflikten_topper.aspx

Trin 1: Hvis hun ikke havde lyttet til moderen og blankt havde afvist hende eller bare været uenig med hende i at der var en bedre kontakt med dem fra den anden stue. Ville der hurtigt have kunne opstå en spænding i mellem dem og samtalen have flyttet sig til næste trin.

Trin 2: Her kunne lederen have langt alt ansvaret for den dårlige kommunikation over på moderen og opfordret hende til selv at løse problemet. Moderen ville have kunne give lederen ansvaret for den dårlige kommunikation. Og der ville have været opstået misforståelser og tvivl omkring holdninger til problemet.

Trin 3: Her kunne problemet så vokse og nye og gamle sager vil dukke op som hver især ville kunne trække ind i holdningerne om hinanden.

Trin 4: Her ville ikke være nogen dialog tilbage og alt hvad der bliver sagt mellem parterne vil blive misforstået og ingen af dem vil høre hvad den anden sagde. De vil ikke længere snakke med hinanden men kun om hinanden og det vil her blive meget svært at få løst problemet uden hjælp ude fra.

Trin 5: Selve konflikten om det at skifte stue ville ikke længere betyde noget. Det hele er blevet sort og hvidt og det går nu kun ud på at hver især mener de har ret i deres meninger og de er nu blevet hinandens fjender.

Moderen vil her have blandet en masse andre forældre ind i hendes holdninger om lederen og lederen vil have blandet pædagogerne ind i det.

Trin 6: Der føres nu åben krig mellem lederen og moderen og hver part vil gøre alt for at skade den anden.

Moderen ville her sikkert have forsøgt at få fyret lederen og lederne vil muligvis have gjort alt for at gøre moderen og barnet til de besværlige.

Trin 7: Her når konflikten så sit klimaks og moderen vil med garanti have fundet en anden børnehave. Parterne ville ikke længere kunne være i samme rum og de vil gøre alt for at undgå hinanden.

Turen op af trappen ville kunne gå hurtigt men ville også kunne foregå på over længere tid.

http://konfliktloesning.dk/side/15/konflikttrappen

De tavse voksne

God artikel om hvordan samfundet påvirker os alle sammen
http://www.information.dk/131030

Rutiner i børnehøjte

I vores opgave har vi været inde på hvorfor rutiner er så vigtige i det pædagogiske arbejde og hvad det er der kan gøre at drengen selv søger ind på den anden stue. Om man evt. skulle se på om man kunne ændre på nogle af institutionens rutiner for at styrke barnets forhold til sin egen stue.

Nedenstående artikel lægger godt op til vores tanker omkring emnet

https://ucc.dk/nyhed/rutiner-vigtigt-paedagogisk-redskab

Transaktionsanalysen

Transaktionsanalysen.

Transaktionsanalysen indeholder fire slags analyse:

· Strukturanalyse – Analyse af den individuelle personlighed.

· Transaktionsanalyse – Analyse af hvad folk siger og gør til hinanden.

· Spilanalyse – Analyse af skjulte transaktioner, der føre til en gevinst.

· Drejebogsanalyse – Analyse af specielle livsdramaer, personen tvangsmæssigt gennemspiller.

Introduktion til Strukturanalysen.

Strukturanalysen giver mulighed for at svare på spørgsmål som fx

· Hvem er jeg?

· Hvorfor handler jeg, som jeg gør?

· Hvordan er jeg blevet sådan?

Dette er en metode til at analysere et menneskes tanker, følelser og adfærd. Den har grundlag i Egotilstande.

Et eksempel her kunne være en mor, skælder højlydt sine støjende og stridslystne børn ud. Hendes ansigt skuler. Hendes stemme er skinger. Hendes arm er spændt og hun holder den op i luften. Pludselig ringer telefonen, og hun hører en vens stemme. Moderens stilling, tonefald og udtryk begynder at forandre sig. Hendes stemme bliver velklingende. Hendes arm, der før var spændt ligger nu roligt i hendes skød.

Egotilstanden defineres af Berne som ”Et sammenhængende følelses- og oplevelsesmønster, der står i direkte forhold til et tilsvarende sammenhængende adfærdsmønster”.

Ifølge Berne fungerer hjernen således at der bevares komplette oplevelser i seriel rækkefølge, i en form som beskrives som ”egotilstande” dvs. at egotilstandende rummer den naturlige oplevelsesmåde og den naturlige måde at registrere oplevelser i deres helhed. Men oplevelserne opleves også som adskilte dele.

Med andre ord det der sker med en person, registreres i hjernen og nervesystem, som opfatter alt hvad en person oplevede i sin barndom, alt hvad der lærtes af sine forældrefigurer, opfattelse af begivenheder, følelserne som var forbundet med begivenhederne og de forvrængninger man tilføre sine erindringer. Vores erindringer er lagret som på en video, de kan spilles igen og igen og begivenhederne kan huskes og genopleves.

Vi har alle 3 egotilstande, som er adskilte og forskellige adfærdskilder:

· Forælder egotilstanden.

· Voksen egotilstanden.

· Barne egotilstanden.

Disse tre egotilstande er ikke abstrakte begreber, men virkelighed ”Forælder, Voksen og Barn repræsenterer virkelige mennesker, der eksisterer nu, eller som engang har eksisteret”.

Personlighedens struktur er fremstillet i diagrammer (bogen s. 31)

Forældre egotilstanden bygger på holdninger og den adfærd, der er indoptaget fra ydre kilder, først og fremmest forældrene. Udadtil udtrykkes den ofte over for andre i fordomsfuld, kritik og omsorgsfuld adfærd. Indadtil opleves den som gamle forældrebudskaber, der stadig påvirker det indre Barn.

Voksen egotilstanden har ikke noget med personens alder at gøre. Den retter sig imod den aktuelle virkelighed og objektive informationsindsamling. Den er organiseret, tilpasningsdygtig, intelligent og fungere ved at afprøve virkeligheden, udregne sandsynligheder og lidenskabsløst.

Barne egotilstanden rummer alle de naturlige impulser, som et lille spædbarn har. Den rummer også registreringerne af de tidlige oplevelser, hvordan det reagere på disse og de ”grundholdninger” som indtages over for sig selv og andre. Dette kommer til udtryk som ”gammel” adfærd tilbage fra barndommen.

Når vi handler, tænker og føler som vi så vores forældre gøre, er vi i forælder egotilstanden. Når vi beskæftiger os med vores aktuelle virkelighed, indsamler fakta og beregner objektivt, er vi i Voksen egotilstanden. Og når vi føler og handler som vi gjorde, da vi var barn, er vi i Barne egotilstanden.

Fx En mand skulle undersøge en privat skole for sin søn. Da han aflagde rapport om det, han var nået frem til omkring skolen, hvor undervisningen bl.a. var uformel og der blev opmuntret til kreativitet, kunne man let iagttage tre adskilte reaktioner:

1. ”Jeg kan ikke se, hvordan nogen kan lære noget i den skole, der er beskidt på gulvene!”

2. ”Før jeg beslutter mig, tror jeg, at jeg burde undersøge skolens undervisningsniveau og evt. snakke med nogle andre forældre.”

3. ”Orv, jeg ville virkelig gerne have gået på sådan en skole selv!”

Efterfølgende da han reflekterede over sine egne ovennævnte reaktioner analyserede han sig frem til at:

1. Var den måde hans far ville have reageret på. (Forælder egotilstanden).

2. Her besluttede han sig for at ville opsøge flere data om skolen (Voksen egotilstanden).

3. Her erindrede han sine egne ulykkelige oplevelser fra skolen og forestillede sig, hvordan skægt han selv kunne have haft det i en skole som denne.

Fx ud fra casen: En mor aflevere sin dreng på den samme stue hver morgen og oplevere en bedre kontakt med pædagogerne der og vil derfor gerne have flyttet drenge til den stue.

1. Der er aldrig nogle af de pædagoger fra drengens stue. De gider nok slet ikke være her.

2. Før jeg går, snakker jeg lige med dem, som der er her så de ved hvem min dreng er.

3. Ovre. Denne stue kan jeg godt lide de har alt det fede lege tøj.

Efterfølgende da han reflekterede over sine egne ovennævnte reaktioner analyserede han sig frem til at:

1. Dette er den måde hendes mor ville have reageret.

2. Her beslutter hun sig for at ville opsøge flere data om stuen ( Voksen egotilstand).

3. Her inddrager hun sine egne ulykkelige oplevelser fra sin barndom om dårligt og manglende legetøj. Og kan se hvor sjovt hun ville have haft det hvis hun havde været på den stue som barn.

Udvikling af egotilstandene

Det lille spædbarns opmærksomhed er rettet imod egne behov og velvære. Det forsøger at undgå smertefulde oplevelser og det reagere på følelsesniveauet med alt hvad det har og er. Egotilstanden hos det spæde barn optræder næsten med det samme. Indflydelsen på Barne egotilstanden er endnu ikke fastlagt hos det spæde barn.

Det næste der udvikler sig , er Forælder egotilstanden den komme oftest til udtryk første gang, når det lille barn første gang begynder at lege at det passer børn og forsøger at efterligne sine forældre.

Voksen egotilstanden udvikles når barnet forsøger at få mening i sin verden og når det opdager at det er i stand til at manipulere med andre. Fx Det kan spørge: ”Hvorfor skal jeg spise, når jeg ikke er sulten?” og samtidig have forståelsen for at det kan manipulere de voksne ved at forgive en mavepine, når det ikke har lyst til at spise.

Introduktion til analysen af Transaktioner.

Alt, hvad der sker mellem mennesker, vil indeholde en transaktion mellem deres egotilstande. Når en person sender en besked til en anden, forventer man et svar. Alle transaktioner kan klassificeres som følgende:

1. Komplementære.

2. Krydsede, eller

3. Skjulte

Komplementær transaktion opstår når et budskab, udsendes fra en bestemt egotilstand, og for den forudsagte reaktion fra en bestemt egotilstand hos den anden person. Den komplementære transaktion er en televant og forventet reaktion som følger sunde menneskelige forholds naturlige forskrifter. Den komplementære transaktion kan forekomme mellem alle egotilstandene. Man kan også sige hvis svaret er det forventede, er transaktionen komplementær. (Se evt. eksemplerne s. 37).

Krydsede transaktioner opstår når to mennesker står og stirre på hinanden. Vender ryggen til hinanden, er uvillige til at fortsætte transaktionen eller er forundrede over det der lige er sket imellem dem, det er sandsynligt, at de lige har oplevet en krydset transaktion. Denne transaktion opstår, når der kommer en uventet reaktion på stimulusen. Den upassende egotilstand aktiveres, og transaktionslinierne mellem dem krydses. På dette tidspunkt vi som mennesker tildens til at trækker os tilbage, vende os bort fra hinanden eller dreje konversationen i en anden retning.

Skjulte transaktioner er de mest indviklede. De adskiller sig fra de komplementære og krydsede derved, at de altid omfatter mere end to egotilstande. Når et skjult budskab afsendes, skjules det under en socialt acceptabel transaktion.

Et eksempel kunne være fx

En bilsælger siger til kunden: ”Det her er vores bedste sportsvogn, men det kan være, at den er for vovet til dig.” Her sender han et budskab, der kan opfattes af både kundens Voksen egotilstand og af hans Barne egotilstand. Hvis kundens Voksen høre budskabet kan han svare: ”Ja, Du har ret, når man tager mit arbejde i betragtning.” Hvis hans Barn reagere, kan han svare: ”Jeg tager den, den er lige hvad jeg vil have.” et andet eksempel kunne være når en sekretær fremlægger et brev, der indeholder adskillige trykfejl, for sin chef. Dette opfordrer ham til at give hende en Forælder ydmygelse. Det samme sker fx når en student til stadighed afleverer sine opgaver for sent, udebliver fra timerne, skriver ulæseligt eller på en eller anden måde fremprovokerer det, der svarer til forældrekritik.

Spilanalyse

Vi mennesker spiller psykologiske spil med hinanden, der ligner spil som matador som folk spiller ved sammenkomster. Spillerne må kende spillet for at kunne spille med. Alle spil har en begyndelse, et fast sæt regler og en afsluttende gevinst. Psykologiske spil har dog et skjult formål, da de ikke spilles for sjovt. Berne definerer et psykologisk spil som et tilbagevendende sæt transaktioner, som ofte gentager sig, er overfladisk set fornuftige, med en skjult motivation også sagt på en anden måde transaktioner med trick. Der er tre bestemte elementer, der skal være til stede for at definere transaktioner som spil:

1. En løbende serie komplementære transaktioner, der er antagelige på det sociale niveau,

2. En skjult transaktion, som er det budskab, der ligger bag spillet, og

3. En forudsigelig gevinst, der afslutter spillet og er det virkelige formål med at spille.

Psykologiske spil spilles for at vinde, men en person, der spiller spil som en måde at leve på, er ikke en vinder. Nogen gange handler personen som en taber for at vinde sit spil. Fx

Student: Jeg blev for længe oppe i går, og er ikke blevet færdig med min opgave (skjult: Jeg er en slem dreng, spark mig.)

Lærer: Du er uheldig. Det er sidste dag i dag, jeg kan modtage den opgave. ( Skjult: Ja, du er en slem dreng, og her er dit spark.)

Spil har en tildens til at gentage sig. Vi opdager at man siger de samme ting på den samme måde, idet det måske kun er tid og sted, der forandrer sig. Måske bidrager genopførelsen til det, der acceptable, afslappende niveau til det kriminelle mord/selvmord. (.Se evt. flere eksempler i bogen s.46 -47)

Introduktion til Drejebogsanalysen.

En drejebog kan kort defineres som en livsplan, der meget ligner en dramatisk scene, som individet føler sig tvunget til at spille igennem. En drejebog hænger sammen med de beslutninger og grundholdninger, barnet tager i en tidlig alder, Den findes i Barne egotilstanden og ”skrives” via transaktionerne mellem et barn og dets forældre. Spillene, der spilles, er en del af drejebogen. Når grundholdningerne og spillene genkendes, kan personen blive mere opmærksom på egen drejebog.

Vi bærer alle rundt på mange masker og har mange former for panser, der holder dets virkelighed indespærret og ukendt, endda for os selv. Muligheden for at møde sin egen virkelighed, lærer os selv at kende, kan være skræmmende. Måske fordi vi ubevidst frygter at møde det værste. Der ligger en skjult frygt gemt i det faktum, at vi også kan opdage det bedste. At opdage det værste er at stå over for beslutningen om, hvorvidt vi skal forsætte i de samme mønstre eller ej. Enhver opdagelse kan kræve forandringer, og er derfor angstprovokerende. Dette er imidlertid en skabende angst, man kan opfatte som spænding ved at forøge sine muligheder for at være en vinder.

Transaktionsanalysen er et redskab, du kan bruge til at lære dig selv at kende, til at finde ud af, hvordan dine forhold til andre er, og til at opdage det dramalignende forløb, dit liv tager.

Personlighedsstrukturens enhed er egotilstanden. Ved at blive opmærksom på egne egotilstande, kan man skelne mellem egne kilder til tanker, følelser og adfærdsmønstre. Man kan opdage, hvor der er uoverensstemmelse, og hvor der er enighed i din personlighed og der igennem blive mere opmærksom på de valg, der står åbne for dig.

Ved at analyse egne transaktioner kan man få mere bevidst kontrol over, hvordan man fungere sammen med andre, hvordan vi kommunikere med andre og hvordan måden vi kommunikere og argere overfor andre på fungere og hvor problemet eller misforståelserne om man så at sige opstår når kommunikationen klipper.

Litteratur henvisning til :

Muriel James og Dorothy Jongeward

Født Vinder
Bogens forlag 1976. 9 oplag 1982
Oversat af Klaus Gormsen
Kap.2 s.19-55

Jakob Munck

Lille Studiebog i Transaktionsanalyse
Forlaget Fremtid 1997
1 udgave, 1 oplag

Gruppe-kontrakt

Gruppe:

Benjamin, Camilla M., Kristina, Mehtap, Sevgi, Camilla A.

Kontrakten nedenfor er et redskab til et konstruktivt gruppearbejde

Hvad	Hvordan
Diskuter forventninger og skriv et referat	VI gruppen har vi snakket om, at vi fælles ønsker at udarbejde en rigtig god opgave. Vi ønsker at arbejde målrettet og er fast besluttet på, at der arbejdes koncentreret når vi mødes. Vi er enige om at vi vil planlægge vores arbejde, mødetider, hvem gør hvad osv. Her tages der selvfølgelig hensyn til individuelle behov, herunder fritidsarbejde, børn osv. Ved forhindret fremmøde, gider der besked til gruppen Vi ønsker en god stemning i gruppen, med rummelighed og plads til forskellige holdninger.
Aftaler vedrørende samarbejde	- møde- og arbejdsdisciplin - arbejdsformer i gruppen, fx at I skiftes til at holde oplæg for hinanden - roller, fx at I på skift er ordstyrer og referent - arbejdsformer, hvor alle bliver hørt - aftaler om, hvordan man giver hinanden feedback - beslutninger, hvis der er uenighed.
aftaler om møder i gruppen	Som udgangspunkt vil skolen være vores mødested. Vi aftaler fra gang til gang, hvornår vi igen skal mødes og hvad der skal laves hjemmefra.
aftaler om jeres arbejde mellem møderne	Vi har oprettet en Facebook gruppe, hvor vi løbende kan kommunikere.
Hvordan vil gruppen strukturere møderne Og notere samarbejdsforløbet til evalueringen	Vi ønsker at snakke med vejleder ( Gitte) om det kunne være en mulighed, at lave en blog over vores forløb, hvor vi løbende skriver, hvad vi har lavet, overvejelser, og evt. billeder af vores gruppearbejde.
Reflekter/evaluer	Det er her bloggen kommer ind i billedet J

Uddrag fra Københavns Kommune Velkommen til forældrebestyrelsen og forældrerådet i kommunale klynger

Uddrag fra Københavns Kommune Velkommen til forældrebestyrelsen og forældrerådet i kommunale klynger. side 7 og 8 Januar 2011. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang

Opgaver og kompetencer for forældrebestyrelsen og forældrerådet.

Kommunen, forældrebestyrelsen og klyngeledelsen udgøre en helhed, der skal træffe beslutninger om kommunens dagtilbud for børn.

Her under ses Forældrebestyrelsens minimums kompetence som er fastsat i dagtilbudsloven[1]

Forældrerådets kompetencer og opgaver i kommunale klynger

Forældrerådet har til opgave at være sparringspartner for forældrebestyrelsen, således at den enkelte enheds pædagogiske særkender understøttes og videreudvikles. Det er ikke et lovkrav at der er en forældrebestyrelse men i mange støre kommuner er dette valgt for at styrke den enkelte enhed og forældrebestyrelsens arbejde.

Opgaver:

Udtaleret i forhold til forældrebestyrelsens behandling af sager, der vedrører enheden.
Organisere afstemning om madvalget blandt enhedens forældre
Rådgiv forældrebestyrelsen i forhold vedrørende den enkelte enhed og principielle problemstillinger vedrørende enheden.
Forældreråd og pædagogisk leder fastlægger principper for enhedens buget inden for de rammer og principper, der er fastsat i forældrebestyrelsen. Herunder principper for prioriteringen af midler til pædagogisk aktiviteter
Inddragelse i arbejdet med enhedens pædagogiske læringsplan.
Indstillingsret ved ansættelse af personalet i enheden, og ret til deltagelse ved ansættelse af pædagogisk leder i enheden.
Forældrerådet skal præsenteres for evalueringen af enhedens pædagogiske læringsplan.
Forældrerådet kan stille forslag om placering af lukkedage til forældrebestyrelsen

I forhold til vores case. Har lederen en forpligtigelse til at vende sagen med forældrerådet / forældrebestyrelsen i forhold til oven nævnte punkter. Da det er et princip der vedrører enheden. Det vil sige den pågældende institution. Så da hun ikke tidligere har været ude for at nogle har ønsket at skifte stue og det kan have konsekvenser for resten af institutionen, da andre forældre vil kunne ønske det samme er det væsentligt at hun vender det med forældrebestyrelsen.

Kilde:
Velkommen til forældrebestyrelsen og forældrerådet i kommunale klynger.
Københavns kommune. 2011.
http://www.institutioner.dk/klynger/valby/filer/1323velkommetilforaeldrebestyrelseogforaeldreraadikbhkommune.pdf

www.kfo.dk
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158274

[1] Dagtilbudsloven, §14, §15 og §49

Uddrag fra daginstitutions lovgivningen

Lovene

Ud fra vores problemformulering besluttede vi os at undersøge de forskellige love om børns trivsel i dagtilbuddene. Vi fandt frem til en del, såsom bestyrelsen store ansvar for dagtilbuddene. Grunden til vi har valgt at kigge på disse love er, at lederen vælger at direkte søge bestyrelsen, derfor mener vi at det er relevant at se på bestyrelsens pligt(de love som baserer på bestyrelsen).

”Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)”

I § 1 forklares kort formålet med lovene. Det synes vi er relevant at have med, fordi det viser hensigten med dagtilbuddene. Og vi har valgt at skrive det først, så der er et overblik med lovene. I alt har den 4 formål:

1) - Tilfredsstille børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud

2) Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.

3) Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne

4) Som sidst, skabe sammenhæng mellem tilbuddene, og gøre det sammenhængende, alderssvarende og udfordrende for børnene.

§ 3 går ud på at kommunalbestyrelsen har ansvar for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Ved at kigge på denne paragraf, får man et oversigt over kommunalbestyrelsens interessere og ansvar for dagtilbuddene, og det er også et halvt svar på hvorfor lederen søger bestyrelsen(ikke helt svar, fordi hun sagtens kunne handle anderledes).

I samme paragraf stk. 2 og 3, beskrives der at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for dagtilbuddene, samt sikre om børnepolitikken har medvirkning. Medvirkningen indebærer to punkter:

1) - skabe fælles sammenhæng mellem tilbuddene efter lovene

2) - bidrage særlig støtte til de børn og unge under 18 år

Stk. 4 i § 3 går ud på at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dagtilbuddene
kommunen, og tændsatser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn.

§ 4 handler om at kommunalbestyrelsen skal sørge for det påkrævede pladser i dagtilbuddene. Ud fra § 11 stk. 5 er de påkrævede pladser efter 30 timer om ugen.

§ 6 siger: ”Lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor” dvs. at lederen er lige så ansvarlig som kommunalbestyrelsen er. Stk. 2 og 3 handler om det samme, hvor lederen er ansvarlig for institutionsbestyrelsen og privat leverandør.

Så har vi fundet love om ”dagtilbud til børn indtil skolestart”, som vi mener, er meget relevant for vores opgave, fordi de nogenlunde svarer på spørgsmålene vi har i hovedet. Og ikke mindst er det hjælp til kende lovene, for så vi har overblik når vi en dag skal ud og arbejde.

§ 7 siger at børn skal have fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i dagtilbuddet. De skal have hjælp til at forbedre deres sundhed, udvikling og læring, samt tilværelse.

I samme paragraf stk. 2, siges der, at dagtilbuddet skal samarbejde med forældrene til at give børnene omsorg, og støtte barnets udvikling og selvværd, samt hjælpe med at få en god og tryg opvækst. Denne paragraf har stor indflydelse på vores case, fordi lige netop i den situation moderen er i har ikke sammenhæng med loven, dvs. at dagtilbuddet(lederen) samarbejder ikke med moderen, men vælger den nemme vej.

Stk. 3 siger igen at dagtilbuddet skal forbedre børns læring og udvikling af rettigheder gennem oplevelser, leg og aktiviteterne ind for den pædagogiske rutine. Dette giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4 siger at dagtilbuddet skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbuddet skal hjælpe til at udvikle børns selvstændighed, og evnen til at være social (såsom at komme i forpligtende fællesskaber og integrerer i det danske samfund). Denne stk. er noget vi mest har lagt vægt på, fordi vi mener at dagtilbuddene skal have stor fokus på børns udvikling i samfundet, især når samfundet hverdag forandre sig mere og mere.

Som sidst, men ikke mindst har vi stk. 5 som siger: dagtilbuddet skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole. Samt skal dagtilbuddet også samarbejde med skolen og fritidstilbud, så de kan skabe en sammenhængende overgang.

Kilde:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158274